OM OS

DS_logo

Teamet bag Dansk Skolecykling

Teamet består af:

  • Michael Bremer
  • Henrik Kirk
  • Kim Bremer
  • Mads Herschend
  • Michael Andersen

Nedenfor kan du læse lidt om nogle af folkene bag Dansk Skolecykling

Michael Bremer

Michael er først og fremmest uddannet skolelærer.

Gennem 5 år fungerede han som konsulent hos DGI Midtjylland og løbsleder for Hærvejsløbet. Desuden var han med i DGI’s kompetencegruppe for mountainbike, og hovedansvarlig for indholdet i Trænerguider for mtb og cykelleg. Som drivkraften bag undervisningsmaterialet til DGI MTB Instruktørkurserne, har han undervist på mere end 75 instruktørkurser.

Han har undervist hverdags-cyklister mellem 2 og 78 år, og rådgivet mange kommuner i forhold til implementering af cykelaktiviteter og ikke mindst koblingen mellem aktiviteter og faciliteter, i et pædagogisk og didaktisk perspektiv. Blev hentet ind til aktivitetsudvikling og legeplads-indretning i forbindelse med Cyklo-festivalen under Muskelsvindfonden.

Michael arbejder gerne i en konkret kontekst, og kombinerer erfaringen fra de mange events og uddannelseskurser i udviklingen af aktiviteter og materialer til skolecykling. Michael har gennem flere år holdt oplæg og afholdt workshops om skolecykling, på Den Nationale Cykelkonference.

Michael er 50 år, har fem børn og flere cykler end han ønsker at tælle.

Henrik Kirk

Henrik er uddannet fysioterapeut, Cand. i Pædagogisk Psykologi og PhD i neurovidenskab.

Henrik driver til dagligt en virksomhed, der laver intensive træningsforløb for børn, unge og voksne med
hjerneskade. Han er lektor i fysioterapi og underviser i rehabilitering på Institut for Idræt og Ernæring ved
Københavns Universitet. Endvidere afholder han temadage og faciliterer udviklingsprocesser inden for
handicapområdet i kommuner og regioner.

Henrik har tidligere arbejdet som cykelkonsulent i DGI og har udviklet og undervist på DGI’s
landevejsinstruktøruddannelse. Han afholder jævnligt cykelkurser for virksomheder og fungerer som
cykeltræner på alle niveauer med både børn, unge og voksne. Henrik er selv aktiv idrætsudøver og har tidligere
kørt på højeste nationale niveau i både landevejscykling, MTB og Cycle Cross.

Kim Bremer

Kim er uddannet Cand.Comm med en B.A i pædagogik.

Har tidligere arbejdet med udviklingen af idræt og sundhed for udsatte og sårbare børn og unge, gennem ansættelse i Ungdommens Røde Kors. Efterfølgende var han ansat 7 år i DGI Nordsjælland med ansvaret for projektudvikling, som procesleder, samarbejde med kommunerne, udvikling af foreningsudviklings værktøjer på landsplan, og gennem hele perioden som en del af DGI’s kompetencegruppe for mountainbike. Det var også i denne periode at han sammen med Michael, udviklede det første skolecyklings projekt, støttet af Cykelpuljen hos Vejdirektoratet.

Kim er censor for Paul Petersens Idrætsinstitut, på mountainbike instruktørlinjen.

Ved siden af cykelaktiviteterne, arbejder Kim pt. for Danmarks Skiforbund.

DSC6

Dansk Skolecykling
CVR: 38997599
Kontakt via linket her

DS_logo